Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Sådan hjælper vi

Hos ArbejdskraftAlliancen kan du få hjælp og sparring mht. rekruttering af medarbejdere, praktikanter og studiemedhjælpere, opkvalificering og videreuddannelse af dine medarbejdere samt medarbejdertilknytning.

Det er nemt at få hjælp af ArbejdskraftAlliancen - der er blot 6 steps:

1. Du spotter et behov

Det hele starter med at du spotter et behov for sparring. Det kan være, at I i virksomheden:

  • Oplever problemer med at rekruttere egnede kandidater til jeres stillinger.
  • Oplever at kernemedarbejdere søger væk eller bliver headhuntede og gerne vil arbejde med tilknytning.
  • Ser et behov for at videreuddanne jeres medarbejdere, men er usikker på, hvor I finder de rette uddannelsestilbud
  • Gerne vil tiltrække praktikanter og/eller studiemedhjælpere til, men i tvivl om, hvordan I skal rekruttere dem
  • Har hørt, at det er muligt at få tilskudsmidler til opkvalificering af dine medarbejdere, men er i tvivl om hvilke muligheder der er og hvordan man søger.

Eller andet….

2. Du kontakter ArbejdskraftAlliancen

Kontakt ArbejdskraftAlliancen. Du finder din lokale ArbejdskraftAlliance-konsulent i din lokale erhvervsservice-organisation. Ring for en første samtale om din konkrete udfordring.

Du finde din lokale ArbejdskraftAlliance-konsulent på kontaktsiden.

3. Vi aftaler et møde

Som regel er det en god idé at sætte os sammen og have god tid. Du har mulighed for at præsentere din virksomhed og de udfordringer som I aktuelt kæmper med og vi har mulighed for at forklare, hvad vi kan hjælpe med i ArbejdskraftAlliancen og åbne nogle døre for mulige løsningsforslag. Vejledningen er gratis, uvildig og fortrolig.

4. Vi laver en fælles plan

Vi laver i tæt samarbejde med jer en plan for jeres virksomhed om, hvordan I fremadrettet kan arbejde med rekruttering af medarbejdere, studerende og/eller praktikanter, opkvalificering eller tilknytning. Og vi finder i fællesskab frem til hvilke de bedst mulige samarbejdspartnere, som kan hjælpe med jeres projekt. ArbejdskraftAlliancen har et stort overblik over mulige aktører og et kæmpe netværk at trække på, hvilket gør det nemt for dig som virksomhed.

5. ArbejdskraftAlliancen kontakter samarbejdspartnere

Hvis der er behov for det, så står ArbejdskraftAlliancen gerne for at kontakte de rette samarbejdspartnere – det kan være jobcentre, private rådgivningsfirmaer eller uddannelsesinstitutioner. Ligesom vi gerne deltager i at lægge en plan for og facilitere samarbejdet mellem din virksomhed og den eksterne samarbejdspartner. Vi tilbyder – med andre ord - en håndholdt brobygning til relevante aktører

6. Fælles opfølgning

Vi følger i tæt dialog med dig op på det etablerede samarbejde og de opnåede resultater.

Find lokal konsulent

Find kontaktinformationer på din lokale ArbejdskraftAlliance-konsulent.

SE OGSÅ...

Få hjælp til

Se og find information om alt det Arbejdskraftalliancen kan hjælpe dig med.

Få hjælp hos din kommune

Find kontaktinformationer på Arbejdskraftalliancen i din kommune.

FÅ HJÆLP

Hvilke virksomheder hjælper vi?

Alle virksomheder - små, mellemstore og store – kan henvende sig til ArbejdskraftsAlliancen for gratis rådgivning og sparring uagtet, hvilken branche som de tilhører. Det vigtigste er, at du har et klart billede af, hvad dine udfordringer og at du har hjemme i ovennævnte kommuner, så hjælper vi dig videre til de rette samarbejdspartnere.