Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ansættelse af medarbejder i flexjob

En medarbejder i fleksjob er en person, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Mangler du en deltidsmedarbejder?

Hvis du mangler en deltidsmedarbejder på din arbejdsplads, så kunne der være ræson i at ansætte en medarbejder i fleksjob. Det er muligt at ansætte en medarbejder i fleksjob helt ned til ganske få timer – ja helt ned til én time om ugen. Det giver mulighed for at få løst mindre opgaver i din virksomhed, som ellers kan være svære at finde fastansatte til – og samtidig giver du en person, der måske er dygtig, men af forskellige årsager ikke i stand til at passe en fuldtidsstilling, en mulighed for en plads på arbejdsmarkedet!



Praktik omkring det at ansætte en medarbejder i fleksjob

Som arbejdsgiver skal du kun betale for det arbejde, du får udført - dvs. den effektive arbejdstid. Det betyder for eksempel, at en medarbejder i fleksjob,  der er ansat 10 timer om ugen med en arbejdsintensitet på 50 % koster en timeløn for 5 timer.

Din kommune supplerer lønnen med et fleksløntilskud, der udbetales direkte til medarbejderen i fleksjob. Der findes fleksjob inden for alle brancher. Der kan således oprettes et fleksjob, der varetager netop jeres virksomheds behov. Så længe der tages hensyn til fleksmedarbejderens evt. skånehensyn.


Brug ArbejdskraftAlliancen som sparringspartner, hvis du påtænker at ansætte en medarbejder i fleksjob

Kontakt din lokale konsulent fra ArbejdskraftAlliancen og lad os hjælpe dig, hvis du agter at ansætte en eller flere fleksmedarbejdere i din virksomhed. Den administrative byrde omkring ansættelsesforholdet svarer til den administration, der også er for medarbejdere i ordinære ansættelsesforhold.

Der kan være mulighed for at søge handicapkompenserende ordninger i forbindelse med ansættelsen. Ordningerne, herunder personlig assistance og hjælpemidler, kan understøtte, at borgere med et handicap opnår og fastholdes i beskæftigelse, og at det er nemmere for dig som arbejdsgiver at give plads til en medarbejder i fleksjob.

Det kan også være en god idé at lave en tillægsaftale til den almindelige ansættelsesaftale: Fleks-tillægsaftale (star.dk). Tal med fleksjobberen om der er behov for hvilepauser eller hjælpemidler, så I fra starten er helt sikre på, hvad der forventes. Skriv opgaver, indhold og udviklingsmuligheder i jobbet ind i tillægsaftalen.

Jobcentret skal altid inddrages forud for en fleksjobansættelse. Vi hjælper dig gerne med kontakten og praktikken omkring ansættelsen.

 

Find lokale aktører i din kommune:

Faxe Kommune

Se hvilke lokale aktører i Faxe Kommune som kan hjælpe med flexjob.

Frederikssund Kommune

Se hvilke lokale aktører i Frederikssund Kommune som kan hjælpe med flexjob.

Holbæk Kommune

Se hvilke lokale aktører i Holbæk Kommune som kan hjælpe med flexjob.

Kalundborg Kommune

Se hvilke lokale aktører i Kalundborg Kommune som kan hjælpe med flexjob.

Næstved Kommune

Se hvilke lokale aktører i Næstved Kommune som kan hjælpe med flexjob.

Ringsted Kommune

Se hvilke lokale aktører i Ringsted Kommune som kan hjælpe med flexjob.

Roskilde Kommune

Se hvilke lokale aktører i Roskilde Kommune som kan hjælpe med flexjob.

Stevns Kommune

Se hvilke lokale aktører i Stevns Kommune som kan hjælpe med flexjob.

Vordingborg Kommune

Se hvilke lokale aktører i Vordingborg Kommune som kan hjælpe med flexjob.

Kontakt ArbejdskraftAlliancen

Har du nogle spørgsmål eller har brug for gratis og uvildig vejledning, så udfyld kontaktformularen.

SE OGSÅ...

Skal vi også hjælpe dig?

Hvis du ønsker hjælp er processen simpel. Tag kontakt til os - og vi hjælper med at afdække behov og løsningsmuligheder.

Om ArbejdskraftAlliancen

Arbejdskraftalliancen tilbyder håndholdte konsulentassistance og har til formål at tilbyde virksomheder en gratis og uvildig vejledning.

Samarbejdspartnere

Se listen over hvem ArbejdskraftAlliancen samarbejder med.

Find lokal konsulent

Find kontaktinformationer på din lokale ArbejdskraftAlliance-konsulent.

FÅ HJÆLP

Hvilke virksomheder hjælper vi?

Alle virksomheder - små, mellemstore og store – kan henvende sig til ArbejdskraftsAlliancen for gratis rådgivning og sparring uagtet, hvilken branche som de tilhører. Det vigtigste er, at du har et klart billede af, hvad dine udfordringer og at du har hjemme i ovennævnte kommuner, så hjælper vi dig videre til de rette samarbejdspartnere.