Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Center for Arbejdsmarked (Stevns Jobcenter)

Center for Arbejdsmarked forsyner virksomhederne med den arbejdskraft, de har brug for og hjælper borgerne med at finde et varigt job, der matcher deres kompetencer og situation.

Center for Arbejdsmarked/Stevns Jobcenter samarbejder med det lokale erhvervsliv omkring arbejdskraftbehov, ordninger på beskæftigelsesområdet for at sikre et bredt arbejdsmarked til borgere i ordinær ansættelse, samt adgang for dem med nedsat funktionsevne.

Center for Arbejdsmarked arbejder efter to hovedformål:

  • Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, dette gennem rekruttering af ledige, samt fastholdelse og opkvalificering af nuværende medarbejdere.
  • Vi skal støtte borgerne i at finde varige job, der matcher deres kompetencer og situation. Det gøres via indsatser og service i samarbejde med det lokale arbejdsmarked.

 

Opkvalificering af ledige

Denne ordning giver mulighed for tilskud til opkvalificering efter ansættelse. Ordningen indebærer, at jobcentret kan give tilskud til arbejdsgivere til opkvalificering i forbindelse med ansættelse på ordinære vilkår, hvilket vil sige uden løntilskud. Der kan afholdes udgifter til alle former for opkvalificering, herunder vejledningsforløb. Tilskuddet til arbejdsgiveren bevilges altid ud fra en konkret vurdering fra jobcentret.

Tilskuddet kan ydes i forbindelse med ansættelse af personer, som inden ansættelsen modtog dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge og førtidspension samt ved ansættelse af revalidender og nyuddannede personer med handicap.

Fakta

  • Jobcentret betaler for opkvalificeringen – virksomheden betaler lønnen.
  • Der kan søges om tilskud til alle former for kortere opkvalificeringsforløb (som udgangspunkt 6 uger).
  • Medarbejderen skal påbegynde opkvalificeringsforløbet inden for de første 3 måneder af ansættelsen.
  • Ansættelsesforholdet må ikke være påbegyndt ved bevillingstidspunktet.
  • Opkvalificeringen skal ligge ud over den oplæring, virksomheden forudsættes at give

 

Center for Arbejdsmarked kan hjælpe med:

  • Vejlede om mulighederne for opkvalificering i forbindelse med ansættelse
  • Vejlede om administrative spørgsmål

 

Stevns Kommune har etableret et samarbejde med Køge Kommune omkring fællesenheden Rekruttering Køge Bugt. De hjælper virksomheder med at finde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft - også flygtninge.

Virksomheder i Stevns Kommune kan benytte denne service gratis. Læs mere under Rekruttering Køge Bugt.

Kontakt Center for Arbejdsmarked (Stevns Jobcenter)

Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge

Tlf. 5657 5757
Mail: stevns@stevns.dk

Har du spørgsmål?

Så kontakt ArbejdskraftAlliancens lokale partner i Stevns, forretningsudvikler Peter Bisgaard fra Stevns Erhverv.

Tlf. 4057 3573
Mail: peter@stevnserhverv.dk

SE OGSÅ...

Skal vi også hjælpe dig?

Hvis du ønsker hjælp er processen simpel. Tag kontakt til os - og vi hjælper med at afdække behov og løsningsmuligheder.

Om ArbejdskraftAlliancen

Arbejdskraftalliancen tilbyder håndholdte konsulentassistance og har til formål at tilbyde virksomheder en gratis og uvildig vejledning.

FÅ HJÆLP

Hvilke virksomheder hjælper vi?

Alle virksomheder - små, mellemstore og store – kan henvende sig til ArbejdskraftsAlliancen for gratis rådgivning og sparring uagtet, hvilken branche som de tilhører. Det vigtigste er, at du har et klart billede af, hvad dine udfordringer og at du har hjemme i ovennævnte kommuner, så hjælper vi dig videre til de rette samarbejdspartnere.