Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Improve Business

Improve Business ApS er en landsdækkende konsulentvirksomhed, der arbejder med erhvervsfremme ved at bringe erhvervsliv, beskæftigelse og uddannelse tættere sammen.

Improve Business Academy tilbyder virksomheder hjælp til at udvikle forretningen – gennem et 8 uger gratis praktikforløb.

Her kan du få hjælp til f.eks. bæredygtighed, ESG-rapportering, markedsføring, digitalisering, funding, employer branding, kunderejse, customer succes eller noget helt andet.

På forløbet uddannes lokale højtuddannede, jobsøgende kandidater til at arbejde som konsulenter med konkrete udviklingsprojekter. De arbejder med at skabe den ønskede udvikling i din virksomhed. Gennem forløbet på 8 uger "låner" du en konsulent.

Du giver kandidaten mulighed for at opbygge erfaring og et netværk gennem arbejdet med din virksomhed. Til gengæld får du en dedikeret og motiveret ressource ind i virksomheden i 8 uger, som vil arbejde selvstændigt med udviklingsopgaven.

Det er gratis og risikofrit for din virksomhed at være med – og du vælger selv, om du ønsker at forlænge
samarbejdet og at ansætte kandidaten efterfølgende.

Se eksempler på cases, som andre virksomheder har fået løst, på deres hjemmeside.

 

Inden forløbet starter

Inden forløbet starter, skal rammer og forventninger, herunder en beskrivelse af den udfordring/case, I gerne vil have løst, afstemmes. Improve Business varetager screening og udvælgelse af en kandidat til jeres virksomhed baseret på motivation og kvalifikationer.

Screening omkring egnede kandidater til forløbet foregår i samarbejde med de lokale jobcentre.

Kontakt Improve Business

Bispebjerg Bakke 22C, 1tv., 2400 København NV

CEO Anne Hørsted
Tlf. 3014 1614
Mail: anne@improvenusiness.dk

Har du spørgsmål?

Så kontakt ArbejdskraftAlliancens lokale partner i Stevns, forretningsudvikler Peter Bisgaard fra Stevns Erhverv.

Tlf. 4057 3573
Mail: peter@stevnserhverv.dk

SE OGSÅ...

Skal vi også hjælpe dig?

Hvis du ønsker hjælp er processen simpel. Tag kontakt til os - og vi hjælper med at afdække behov og løsningsmuligheder.

Om ArbejdskraftAlliancen

Arbejdskraftalliancen tilbyder håndholdte konsulentassistance og har til formål at tilbyde virksomheder en gratis og uvildig vejledning.

FÅ HJÆLP

Hvilke virksomheder hjælper vi?

Alle virksomheder - små, mellemstore og store – kan henvende sig til ArbejdskraftsAlliancen for gratis rådgivning og sparring uagtet, hvilken branche som de tilhører. Det vigtigste er, at du har et klart billede af, hvad dine udfordringer og at du har hjemme i ovennævnte kommuner, så hjælper vi dig videre til de rette samarbejdspartnere.