Skal vi også hjælpe dig?
Hvis du ønsker hjælp er processen simpel. Tag kontakt til os - og vi hjælper med at afdække behov og løsningsmuligheder.
Jobcenter Holbæk forsyner virksomhederne med den arbejdskraft, de har brug for og hjælper borgerne med at finde et varigt job, der matcher deres kompetencer og situation.
Uanset hvilken opgaver du mangler medarbejdere til at udføre, kan Jobcenter Holbæk hjælpe dig med at finde egnede kandidater.
I et fleksjob tages der hensyn til, at medarbejderens arbejdsevne er begrænset. Fleksjob skal bevilges af kommunen, der også giver et tilskud som supplement til medarbejderens løn. Arbejdet tilrettelægges ud fra medarbejderens behov for at blive skånet. Det betyder, at arbejdstempoet og behovet for pauser så vidt muligt bliver tilpasset det, medarbejderen kan klare.
Det er også muligt at aftale en daglig nedsat arbejdstid. Det er muligt at få en fleksjobber med ganske få timer – helt ned til én time om ugen. Det giver mulighed for at få løst mindre opgaver i din virksomhed, som ellers kan være svære at finde fastansatte til. Hvis din virksomhed mangler en medarbejder på nedsat tid, kan det derfor være attraktivt at ansætte en fleksjobber.
Som arbejdsgiver skal du kun betale for det arbejde, fleksjobberen udfører. Det betyder fx, at en fleksjobber, der er ansat 10 timer om ugen med en arbejdsintensitet på 85 % betaler du løn for 8.5 time. Den administrative byrde omkring ansættelsesforholdet er den samme som den administration, der også er for medarbejdere i ordinære ansættelsesforhold.
Virksomheden udbetaler løn for det udførte arbejde, mens kommunen supplerer med et fleksløntilskud til fleksjobberen. Holbæk Jobcenter skal altid inddrages, før der kan etableres et fleksjob. Hos os kan du også typisk få hjælp til administration og papirarbejde omkring fleksjobbere.
Så kontakt ArbejdskraftAlliancens lokale partner i Holbæk, erhvervskonsulent Niels Nielsen fra Holbæk Erhvervsforum.
Tlf. 3066 1411
Mail: niels@heforum.dk
Hvis du ønsker hjælp er processen simpel. Tag kontakt til os - og vi hjælper med at afdække behov og løsningsmuligheder.
Arbejdskraftalliancen tilbyder håndholdte konsulentassistance og har til formål at tilbyde virksomheder en gratis og uvildig vejledning.
Alle virksomheder - små, mellemstore og store – kan henvende sig til ArbejdskraftsAlliancen for gratis rådgivning og sparring uagtet, hvilken branche som de tilhører. Det vigtigste er, at du har et klart billede af, hvad dine udfordringer og at du har hjemme i ovennævnte kommuner, så hjælper vi dig videre til de rette samarbejdspartnere.