Spring navigationen over og gå direkte til indhold

IT Universitet (ITU)

IT-Universitetets uddannelser og forskning bygger på en tværfaglig forståelse af it, der både tilgodeser de tekniske, brugerorienterede og forretningsmæssige aspekter af IT.

IT-Universitetet er etableret i 1999, og er Danmarks yngste universitet. Universitetet har som mission at levere internationalt førende undervisning og forskning, som gør Danmark usædvanlig dygtig til at skabe værdi med it. IT-Universitetets uddannelser og forskning bygger på en tværfaglig forståelse af it, der både tilgodeser de tekniske, brugerorienterede og forretningsmæssige aspekter af IT.

 

Uddannelser med et 360 graders syn på IT

IT-Universitetets uddannelser spejler den tværfaglige forståelse af IT, og der udbydes derfor uddannelse inden for følgende områder:

  • Softwareudvikling
  • Digitalt Design
  • Business IT
  • Data Science
  • Games

 

Forskersamarbejde

Næsten alle forskningsprojekter på IT-Universitetet sker i samarbejde med eksterne partnere. ITU tror på, at forskning i et dynamisk samarbejde med erhvervsliv, organisationer og det offentlige skaber mest værdi for Danmark.

Samarbejde med virksomheder kan bestå af et eller flere delfinansierede forskningsprojekter eller stipendier, hvor virksomheden stiller medarbejdere, produkter, viden og erfaring til rådighed. Læs mere på deres hjemmeside.

 

ErhvervsPh.D.

Hvis du som virksomhed ønsker at få adgang til ny viden og forskning på dit forretningsområde, kan vejen frem være at ansætte en ErhvervsPh.D.-kandidat. Kandidaten er i en tre-årig projektperiode ansat i din virksomhed og samtidig indskrevet på universitetet. Kandidaten bruger al sin arbejdstid på projektet og uddannelsen, og deler arbejdstiden mellem din virksomhed og universitetet. Læs mere på deres hjemmeside.

Projektsamarbejde:

Få studerende til at arbejde med jeres projekt. Det kræver god timing i forhold til, at projektet skal passe ind i
de studerendes kursussammensætning. Projektforslaget uploades gratis i IT-Universitetets Job- og Projektbank.

Projektmarked:
Hvis din virksomhed/organisation er interesseret i et projektsamarbejde med studerende fra IT-Universitetet, er det muligt at deltage i projektmarked, som afholdes to gange årligt. Her deltager studerende, som er interesserede i projektsamarbejde, og der vil derfor være rig mulighed for at få en uformel snak og finde frem til eventuelt fælles interesser, som kan danne grundlag for et videre samarbejde.

IT Match Making:

IT Match Making er IT-Universitetets karrieremesse, hvor virksomheder har mulighed for at få en snak med studerende, som er på udkig efter deres kommende arbejdsplads – både studiejobs, projektsamarbejde og fuldtidsjobs.

Læs mere på deres hjemmeside.

Kontakt IT Universitet (ITU)

Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S

Tlf. 7218 5000
Mail:itu@itu.dk

Har du spørgsmål?

Så kontakt ArbejdskraftAlliancens lokale partner i Holbæk, erhvervskonsulent Niels Nielsen fra Holbæk Erhvervsforum.

Tlf. 3066 1411
Mail: niels@heforum.dk

SE OGSÅ...

Om ArbejdskraftAlliancen

Arbejdskraftalliancen tilbyder håndholdte konsulentassistance og har til formål at tilbyde virksomheder en gratis og uvildig vejledning.

Skal vi også hjælpe dig?

Hvis du ønsker hjælp er processen simpel. Tag kontakt til os - og vi hjælper med at afdække behov og løsningsmuligheder.

FÅ HJÆLP

Hvilke virksomheder hjælper vi?

Alle virksomheder - små, mellemstore og store – kan henvende sig til ArbejdskraftsAlliancen for gratis rådgivning og sparring uagtet, hvilken branche som de tilhører. Det vigtigste er, at du har et klart billede af, hvad dine udfordringer og at du har hjemme i ovennævnte kommuner, så hjælper vi dig videre til de rette samarbejdspartnere.